| 25-10-2010 |
|
Vodskov IF (fodbold og håndbold) har indgået en aftale med Bredbånd Nord, der vil lægge lynhurtigt fibernetforbindelse i jorden i Vodskov, så byens borgere får mulighed for bl.a. hurtigere internetforbindelser og skarpere TV-billeder.
Adm. direktør Carsten Jensen fra Bredbånd Nord forklarer: "Bredbånd Nord ønsker at støtte både større og mindre lokale klubber i hele Vendsyssel. Vi har valgt Vodskov Idrætsforening som en forening, vi gerne vil støtte med et sponsorat. Aftalen indebærer, at foreningen bliver lokal ambassadør for Bredbånd Nord i Vodskov."
Bredbånd Nord udbetaler et beløb for uddeling af informationsmateriale og et fast beløb pr. Vodskov husstand, der tilmelder sig Bredbånd Nord, og husker at skrive Vodskov IF i kommentarfeltet. Man kan også støtte foreningen, hvis aftalen indgås hos den lokale radio/tv forhandler Lyd & Billed. Her giver man blot personalet besked om, at man gerne vil have indføjet Vodskov IF i aftalen.
Aftalen har været omtalt i Vodskov Avis i flere omgange.
De to formænd i Vodskov Idrætsforening, Ole Lund og Søren Brinkmann, håber at mange støtter foreningen ved at skrive den ind i aftalen med Bredbånd Nord. Dette vil betyde, at der skaffes penge til nye aktiviteter for foreningens medlemmer.
Bredbånd Nord har afholdt informationsmøde i Vodskov hallen onsdag den 10. november og næste møde er fastsat til den 24. november samme sted.
Der kan læses mere om de tekniske forhold på http://www.bredbaandnord.dk/ Del nyheden...
|
|
|
| Vodskov Idrætsforening - Håndbold | Store Tingbakke 5 | 9310 Vodskov | Tlf.: 23 68 13 73 email: vodskovhaandbold@gmail.com |
|