Målsætning
Målsætningen for Vodskov Idrætsforenings Håndboldafdeling skal være kendetegnet ved, at der i børne- og ungdomsafdelingen er plads til alle. Det sociale samvær og fællesskab skal være i højsædet.
Vi vægter, at der skal være kvalificerede voksne med forståelse for børnenes behov og udvikling.
Håndboldtræningen skal planlægges, så den tager udgangspunkt i at kunne opfylde holdets sportslige og sociale målsætning.

De sociale målsætninger er ens for alle børne- og ungdomshold.
Derudover sætter træner og leder sportslige mål for hver enkelt hold under hensyn til spillernes niveau. For hvert hold noterer de hvad holdet skal nå teknisk, taktisk og fysisk.
Altså hvornår de skal kunne lave bestemte kast, skud og finter.

Socialt er det målet for alle spillere:
  • at det er en positiv oplevelse at komme til træning og i kamp
  • at der hersker en god tone på holdet
  • at spillerne viser en god opførsel både på banen og udenfor,
        såvel til træning som i kamp
  • at der er gensidig respekt spillere og trænere imellem
  • at alle uanset spillemæssig niveau har samme betydning for holdet
  • at spillerne er ansvarlige overfor hinanden og for fælles aftaler
  • at ”gamle” spillere er imødekommende overfor nye spillere
        på holdet

     
  • Vodskov Idrætsforening - Håndbold | Store Tingbakke 5 | 9310 Vodskov | Tlf.: 23 68 13 73 email: vodskovhaandbold@gmail.com